Der er noget der nager mig. Nogle spørgsmål, der har ligget bag i mit hoved længe. Som du måske har læst i min intro eller et af de andre blogindlæg, opdagede jeg efter et selvudviklingsforløb, at jeg var stopfuld af perfektionisme, lavt selvværd, behagesyge og impostersyndrom. Det er lidt svært at finde et passende dansk begreb for impostersyndrom.“Bedrager syndrom”. Det lyder bare ret usympatisk. 

“Dig - perfektionist?” vil de der kender mig måske spørge, eftersom de ved jeg er ligeglad med uglet hår eller om mit hus roder, når du kommer på uanmeldt besøg (hvilket jeg elsker!). Men perfektionisme handler åbenbart om meget andet end pæn frisure og et rent hjem. Mere om det i et andet indlæg.

“Dig - lavt selvværd?” vil de, der kender mig nok spørge. “Du kan jo sagtens rejse dig op foran mange og té dig tosset.” Ja, men der er stor forskel på selvtillid og selvværd. Det må vi også hellere fokusere på i et andet indlæg.

Og impostersyndrom vil jeg slet ikke tage hul på her, da det kræver en længere forklaring.  

Nu har jeg haft min klinik i snart 2,5 år og har mange coaching samtaler med kvinder, der døjer med PRÆCIS de samme ting. Stærke kvinder i mange slags stillinger (også lederstillinger), der døjer med lavt selvværd, negativ tænkning  i forhold til sig selv og selvtvivl. Min yngste samtale klient er 17 år og den ældste 67. Den eneste forskel på de to samtaler er kvindernes alder. Indholdet af samtalerne er identisk. Så nu til de nagende spørgsmål i baghovedet: Hvad er det, der gør, at mange kvinder lever i selvpineri, mistrivsel og til tider et tankemæssigt mareridt? Jo mere jeg arbejder med det, desto mere får jeg øjnene op for, at rigtig mange kvinder taler negativt til sig selv. Eller undskylder for sig selv på forhånd og siger sætninger som “ Det er nok bare mig, men jeg synes…” eller “ Det kan godt være det er dumt, men jeg tænker…”  “Hvis jeg må sige min mening, så..”Det er sjældent, jeg hører mænd starte en sætning på den måde.

Nu tænker du måske - åh nej, det er noget med #metoo eller mænd er svin. Lad mig hurtigt slå det fast: tak for #metoo bevægelsen - mega vigtigt! Og - jeg elsker mænd. Jeg har tre top vidunderlige sønner, en mand, en eksmand, flere fædre og har haft skønne mandlige kolleger. Allesammen fantastiske mænd. 

Men der er noget med forskellen på kvinder og mænd, der har fanget mig. At kvinder for få generationer siden var dybt afhængige af at please en mand for at overleve. Ellers havde man en rigtig skidt plads i samfundet- som var skabt af mænd. Hvor stor betydning har det for kvinders tænkning i dag? Hvor mange generationer skal der til, inden det er visket ud af vores DNA? I hvor høj grad bliver kvinder stadig socialiseret til at tænke, at eksempelvis udseendet spiller en rolle? I 1800-tallet så det rigtig skidt ud for dig, hvis du ikke var attraktiv nok til at blive gift.

Nå, men jeg kan gå en smule i selvsving over dette emne. Jeg er vokset op med den luksus ikke at skulle bekymre mig om eksempelvis stemmeret eller ret til at arbejde og tjene egne penge. Så jeg har ikke været ret feministisk i min tankegang. Men jeg kan konstatere, at når jeg coacher med historisk feministiske briller på, giver det mening for mange kvinder. Det fjerner en lille smule den store hammer, mange kvinder går rundt med, så de altid lige er parate til at slå sig selv i hovedet over at have de ovennævnte tanker. Og det er helt fantastisk at opleve, at alene bevidstheden om, at vi som kvinder måske har noget med i bagagen, der ikke er nogens skyld, åbner op for at begynde at skabe nye fantastiske resultater. Og det er min nye mission: at befri kvinder fra selvpineri og lære os alle at styre vores hjerner og styrke vores mentale helbred!